Hvad skal kontingentet være? Sådan fastsætter foreningen sit kontingent

Kontingentet er for mange foreninger den største indtægt, og alligevel bliver det ofte sat ved at lægge 50 kr. oven i sidste års tal. Det går, indtil hallejen stiger, eller et hold vokser, og så står kassereren med et underskud. Her er en metode, der tager en aften og kan forklares på generalforsamlingen.

Start med udgifterne, ikke med sidste års kontingent

Skriv alt det ned, foreningen bruger penge på i et normalt år. For en idrætsforening er det typisk:

• Halleje og baner, ofte den største post.
• Forbund, DIF eller DGI: kontingenter og licenser.
• Forsikring.
• Trænere og kurser: honorarer, uddannelse, kørsel.
• Udstyr og materiel.
• Administration: medlemssystem, bank, betalingsløsning, hjemmeside.
• Arrangementer: sæsonafslutning, juleafslutning, stævner.

Brug regnskabet fra sidste år som udgangspunkt, og ret de poster, I ved ændrer sig.

Træk de andre indtægter fra

Kontingentet skal kun dække det, der ikke kommer ind på anden vis:

• Kommunalt tilskud, fx aktivitetstilskud til medlemmer under 25 og lokaletilskud.¹
• Sponsorer.
• Arrangementer, kiosk og stævner.

Vær forsigtig med tilskud og sponsorer, I ikke har fået tilsagn om endnu. Et kontingent, der kun holder, hvis sponsoren bliver, er et kontingent, der kan give underskud.

Læg en buffer oven i

Et år med en ekstra hal, en dyr reparation eller færre medlemmer kommer. En buffer på 5-10 % af udgifterne giver plads til det uden et ekstraordinært kontingent midt i sæsonen.

Del det ud på medlemsgrupperne

Det samlede beløb skal fordeles på dem, der betaler. De fleste foreninger har nogle få grupper:

• Voksne, fuldt kontingent.
• Børn og unge, ofte lavere, fordi de udløser tilskud, og fordi forældrene betaler for flere.
• Familie, et samlet beløb eller rabat fra andet barn.
• Pensionister og studerende, en nedsat sats.
• Passive, en lille sats, der holder dem på listen.

En enkel måde er at give hver gruppe en andel af det fulde kontingent: voksne 100 %, børn 60 %, passive 20 %. Så kan I regne baglæns fra det beløb, der skal ind.

Eksempel. En forening bruger 107.000 kr. om året og får 20.000 kr. i tilskud og sponsorater. Med 10 % buffer skal kontingentet give cirka 98.000 kr. Med 80 voksne og 60 børn, der betaler 60 %, bliver det fulde kontingent cirka 840 kr. om året, og børnenes cirka 500 kr.

Vil I ikke regne i hånden, så brug vores gratis kontingentberegner. Den regner kontingentet ud for hver gruppe med buffer, og den kan sende tallene videre til en budgetskabelon til generalforsamlingen.

Hvem bestemmer kontingentet?

I mange foreninger fastsætter generalforsamlingen kontingentet for det kommende år, som et fast punkt på dagsordenen. Nogle vedtægter lader bestyrelsen fastsætte det. Tjek jeres vedtægter, og læg forslaget frem sammen med budgettet, så medlemmerne kan se, hvad pengene går til.

Årligt, halvårligt eller løbende?

• Årligt er enklest for kassereren: én opkrævning, typisk i januar.
• Halvårligt eller pr. sæson passer til foreninger med en forårs- og en efterårssæson, eller med en sommerpause.
• Løbende (12 måneder fra indmeldelsen) passer til foreninger, hvor folk melder sig ind hele året.

Vælg det, der passer til jeres år, ikke det, systemet gør nemmest.

De fejl, der koster

• At sætte kontingentet efter nabo-foreningen. Deres hal, trænere og tilskud er ikke jeres.
• At glemme de faste stigninger. Forbundskontingenter og halleje kan stige fra år til år.
• Ingen buffer. Et underskud betyder ekstraordinær generalforsamling eller en hurtig stigning, og begge dele koster medlemmer.
• At kontingentet ikke bliver opkrævet. Det dyreste kontingent er det, der ikke bliver betalt. Faste påmindelser og en betalingsreference på hver opkrævning gør mere end en lavere sats.

Når kontingentet er sat

Med Clubroom sætter I kontingentet pr. medlemstype, og medlemmerne betaler online eller som de plejer, med en reference, så bankoverførsler kan matches automatisk. Påmindelser går ud efter jeres egen plan. Se Opkræv kontingent.