Servicevilkår
Version 2026-10-12
Disse vilkår gælder for en klubs brug af Clubroom, som leveres af Mike Hagen Eggertsen, en privatperson i Danmark uden CVR-nummer, Peder Hjorts Vej 7, 2500 Valby („Clubroom“, „vi“). Den person, der opretter en klub i Clubroom, accepterer vilkårene og databehandleraftalen på klubbens vegne og bekræfter at have lov til det.
Tjenesten
Clubroom hjælper klubber med at samle medlemsregister, medlemstyper, kontingent, betalinger, e-mails til medlemmer, begivenheder og indmeldelsesside ét sted. Vi udvikler løbende tjenesten og kan ændre funktioner. Væsentlige ændringer giver vi besked om.
Pilotforløbet er gratis
Clubroom er i et lukket pilotforløb og er gratis at bruge. Vi kan ikke love, at tjenesten altid er tilgængelig eller fejlfri, mens den er under udvikling. Hvis vi senere vil tage betaling, giver vi besked mindst 30 dage i forvejen, og klubben vælger selv, om den vil fortsætte.
Klubbens data
Klubben ejer sine data. Vi behandler kun medlemsoplysninger efter klubbens instruks, som beskrevet i databehandleraftalen. Vi sælger aldrig oplysningerne og bruger dem ikke til markedsføring. Klubben kan til enhver tid eksportere sine medlemmer og betalinger.
Betalinger
Onlinebetalinger går gennem den betalingsudbyder, som klubben selv vælger og har aftale med, og direkte til klubbens konto. Clubroom opbevarer aldrig penge og er ikke part i klubbens aftale med udbyderen. Udbyderens vilkår gælder for disse betalinger, og klubben er selv ansvarlig for sin aftale med udbyderen og for sin bogføring. For at kunne starte betalinger og modtage deres status opbevarer Clubroom klubbens API-nøgler til udbyderen i krypteret form.
Betalinger uden om Clubroom, fx bankoverførsel, MobilePay til klubbens nummer eller kontant, registrerer klubben selv.
Ansvarlig brug
- Tilføj kun personer, som klubben har et grundlag for at registrere, typisk fordi de er eller har været medlemmer.
- Send kun nyheder til medlemmer, der har sagt ja til at modtage dem.
- Gem ikke CPR-numre, helbredsoplysninger eller andre følsomme oplysninger i klubbens egne felter.
- Giv kun administratoradgang til personer, klubben har tillid til, og fjern adgangen, når de ikke længere skal have den.
- Brug ikke Clubroom til spam, ulovligt indhold eller forsøg på at få adgang til andres data.
Ansvar
Vi gør vores bedste for at levere en stabil og sikker tjeneste. Da pilotforløbet er gratis, gælder følgende:
- Vi er kun ansvarlige for direkte tab, som klubben lider på grund af fejl eller forsømmelser fra vores side.
- Vi er ikke ansvarlige for indirekte tab, fx tabt fortjeneste, tabte kontingentindtægter eller krav fra tredjemand.
- Vores samlede ansvar over for klubben er begrænset til 5.000 kr. pr. kalenderår.
- Klubben bør jævnligt eksportere sine medlemmer og betalinger, så den har sin egen kopi.
- Begrænsningerne gælder ikke, hvis vi har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, og de begrænser ikke medlemmers ret til erstatning efter databeskyttelsesreglerne.
Ophør
Klubben kan til enhver tid stoppe med at bruge Clubroom. Vi varsler mindst 30 dage, før vi stopper med at levere tjenesten til en klub, medmindre der er tale om misbrug. Ved ophør sletter vi klubbens data som beskrevet i databehandleraftalen.
Ændringer i vilkårene
Ændrer vi vilkårene væsentligt, giver vi besked i appen eller på e-mail mindst 30 dage før, ændringerne træder i kraft. Ønsker klubben ikke de nye vilkår, kan den stoppe med at bruge Clubroom, før de træder i kraft. Bruger klubben Clubroom efter dette tidspunkt, gælder de nye vilkår.
Lovvalg
Vilkårene er underlagt dansk ret. Tvister afgøres ved de danske domstole.